SAPs Forretningsudvalg
En ny parlamentarisk taktik for Enhedslisten?
Frem mod valget i 2011 var en af Enhedslistens paroler, at partiet ville ”trække socialdemokraterne til venstre”. På trods af at Enhedslisten fik det bedste valg for venstrefløjen i mange årtier, var det dog svært at se effekten af forsøget på at ”trække” i S. Tvært imod gennemførte Thorning-regeringerne en grundlæggende borgerlig politik, der øgede uligheden, videreførte de borgerlige regeringers økonomiske politik, solgte DONG, angreb lærerne og meget andet.
Økonomiaftale 2018: Afviklingen af den kommunale velfærd fortsætter
Aftalen om kommunernes økonomi i 2018 er endnu et skridt i den langsomme afvikling af den borgernære velfærd. For aftalen løfter godt nok serviceudgifterne med 300 mio. kr., men alene næste år skønnes udgifterne fra flere ældre og børn at stige med 1,3 mia. kr. Altså vil det reale ressourceforbrug per bruger falde. Samtidig giver aftalen 300 mio. kr. til skattelettelser – noget der åbenlyst vil gavne de rigeste kommuner. Regeringen formår dermed at presse kommunerne i stadig mere borgerlig og asocial retning: Mindre velfærd, flere skattesænkninger.
Kampen mod minuttyranniet på sygehusene fortsætter!
Slaget om afskaffelsen af produktivitetskravet på landets sygehuse blev tabt, da Danske Regioner i den forgangne uge indgik økonomiaftale med regeringen om regionernes økonomi i 2018. På trods af massivt pres fra både faglige organisationer og patientforeninger gav den socialdemokratiske ledelse i Danske Regioner efter overfor regeringens krav om at de ansatte skal løbe stærkere for at finansiere flere behandlinger. Men selvom slaget blev tabt, er kampen ikke slut.
SD er til blåt og sort - EL må sikre et rødt alternativ
Mette Frederiksen bliver i disse dage slet ikke spurgt om, hvorvidt hun vil imødekomme de politiske krav, som både Alternativet og Enhedslisten har truet med at stille, hvis de skal pege på hende som en kommende statsministerkandidat. I stedet bliver hun spurgt, om hun vil skifte partnerskabet med De Radikale ud med DF. Det er der - desværre - gode politiske grunde til. Og disse grunde gør det nødvendigt, at andre tager ansvaret for at opbygge fremtidens venstrefløj.
Corbyn sætter ny dagsorden – organisering skal vinde sejren
Valget af den venstreorienterede Jeremy Corbyn som Labour-leder har givet det britiske socialdemokrati ny vind i sejlene og har ved det kommende parlamentsvalg gjort det til et afgørende samlingspunkt for den systemkritiske venstrefløj. En Corbyn-sejr vil bestemt også være noget, der flytter dagsordenen både i Storbritannien og Europa. Men uanset valgresultatet skal der organiseres og mobiliseres til klassekamp, hvis sejren skal vindes på længere sigt - og her har denne venstrefløj en kæmpeopgave.



